Rold Storkro


Torsted Smugkro

- Stedet hvor man hygger


Fredag den 17. maj 2019 havde vi booket et kro-ophold på Rold Storkro.

Vi havde bestilt "en fredag med det hele". Det vil sige værelse, overnatning og en 3-retters aftenmenu med vin ad libitum. Dette arrangement koster lige omkring 1000 kroner pr. person.


Vi ankom tidligt, da vi hjemme fra havde planlagt en picnic tur i Rold Skov. Vejret var bestemt ikke med os, det styrtregnede. Der er normalt indtjekning på kroen fra kl. 15. Vi var der omkring kl.11.30. Der blev med det samme fundet et værelse til os, og receptionisten var meget hjælpsom med at guide os vej til en overdækket bål-hytte, hvor vi kunne spise vores picnic i tørvejr.


Efter en særdeles våd vandretur i Rold skov kom vi retur til kroen. Der var fuldt booket med 6 selskaber og personalet havde travlt. Vi spurgte efter en kop kaffe vi kunne tage med på værelset. Ikke noget problem, vi fik en hel kande kaffe, som var uden beregning.


Værelset var standard. Det var af ældre dato, alt var rent og pænt, gode håndklæder og et okay badeværelse. Det eneste lille minus kunne være, at toiletpapiret var lige billigt nok. Ellers fungerede alt perfekt. Der forefindes shampoo, sæbe og renseservietter til fri afbenyttelse. Der er også føntørre på badeværelset.


Maden blev serveret fra kl. 18. Med i arrangementet var der velkomst drink. Yderst imødekommende tjenere, der havde styr på tingene. Maden smagte dejligt og der var rigeligt. Til forretten blev der serveret hvidvin, og glasset blev fyldt op, når der var behov. Vi skulle ikke spørge efter mere vin. Der var rødvin til hovedretten, der blev sat en flaske på bordet, og tjenerne skænkede op, hvis glassene var halvtomme. Til desserten serveres en dessert vin i asti-stilen. Efter maden var der kaffe med cognac/portvin. 


Morgenmaden var lækker. Der stod kaffekander på alle borde og morgenmadsbuffetten bestod af diverse mælkeprodukter, brød, rundstykker, ost, pålæg og scrambled eggs med bacon og pølser. Meget lækkert.


Så vores samlede vurdering af Rold Storkro er helt klart 10 smileys. Det var over forventning og kan klart anbefales herfra. 



forret
dessert
reservation
borddaekning
vin
hovedret
reception