marathon19


Torsted Smugkro

- Stedet hvor man hygger


 

2019

Dr. Nielsen Marathon

20.01.2019 - 03:54:49

 

For 6. gang gjaldt det Dr. Nielsen med de sædvanlig underlige eksistenser både i form af løbere såvel som medhjælpere, men hyggeligt - det er det!


 

Rating: 9

 

Stafet for Livet

24.05.2019 - 04:30:55

 

Horsens All Runners med, Morten og Kim i spidsen, havde ifm. Stafet for Livet fået stablet et marathonløb stablet på benene, og hvor overskuddet gik ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Løbet blev afviklet omkring Casa Arena og med en rute på ca. 3,5 km dvs. 12 runder og med samlet 500 højdemeter.


 

Rating: 7

 

Åbenrå Bjergmarathon

20.06.2019 - 04:11:18

 

20 års jubilæumsløb blev én stor løbefest. Ruten var lavet lidt om, og det gjorde kun løbet bedre. Som sædvanlig supersøde hjælpere - der var dog en der tilsyneladende var blevet lidt træt i armen og ikke evnede og vise rigtig vej, så vi var en gruppe der kom ind i centrum af en meget alternativ vej...


Flot, flot medalje i storbyløbs-kvalitet, 20 års erindringsbog og lækker løbetrøje - fantastisk løb igen igen.


 Rating: 9

 

1000 Meter marathon

10.08.2019 - 04:41:24


De lokale Kim og Staun havde endnu engang fået lokket os op i de horsensianske bakker ved og omkring Purhøj. Bakkerne og hyggen var der stadig fra sidste år - til gengæld have merchandise delen fået et nøk opad: Flot og lækker medalje, buff og mulighed for tilkøb af løbetrøje, alle i samme design. Megagodt tænkt.

Vejret viste sig fra sin mest sommerlige side: lummervarmt, sol, regn og torden, men det kunne overhovedet ikke ødelægge stemningen.


Rating: 9


Kolding Ultra Trail

25.08.2019 - 04:26:02


Krixrun havde arrangeret et virkeligt godt trailløb, som var én lang rute i og omkring Kolding. Og jeg må bare sige: det var virkelig en lækker varieret rute de havde fået bikset sammen. Og ruten var så godt afmærket at ikke en gang jeg kunne fare vild! Lidt langt mellem depoterne, men det havde arrangørerne meddelt os på forhånd så der var ingen væskeproblem til trods for temperatur oppe omkring de 28 gr.


Rating: 9

Molsløbet

21.09.2019 - 04:14:01


Fremragende trailrute med 720 højdemeter og skønt sensommervejr med 20° varme. Efter de 21 km løb vi retur, hvilket fungerer rigtig godt. Der var få depoter, så jeg skulle selv have ekstra drikke med på turen. Udvalget i depoterne synes jeg er mangelfulde (der var saft, vand og bananstykker), hvor jeg savnede cola/energidrik og lidt salt og sødt. Men en ekstrem godt opmærket rute og den skønne natur trækker op.


Rating: 7