marathon17

 

2017

Dr. Nielsen Marathon

22.01.2017 - 04:00:16

 

Fjerde gang og nu med ny smart medalje! Gad vide om jeg nogensinde får det lært? Altså, at drikke de små gewesener der er i alle depoterne - det kunne blive en billig brandert....

 

Men ellers: Why change a winning team?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rating: 9

Barcelona Marathon

12.03.2017 - 03:57:47

 

Et fremragende storbyløb med start på Plaza Catalunya. Fremragende løb med gode depoter og masser af tilskuere ude på ruten, og med temperatur omkring de 20 graders varme, var forholdene optimale for den gamle frossenpind.

 

 

 

 

Rating: 8

Canonball Århus

01.04.2017 - 04:00:03

 

Et løb som blev arrangeret af Søren Skytte og Mette Brinck, med udgangspunkt i deres hjem tæt ved Marselis skoven. En skøn og varieret rute omkring Marselis skoven, og en supergod forplejning under løbet, og efter løbet hvor der blev serveret øl og grillpølse - verdensklasse!

 

 

 

Rating: 8

Løkken Marathon

14.05.2017 - 03:55:10

 

Som lovet sidste år, ville jeg komme tilbage til dette skønne løb igen. Så det gjorde jeg så, og forventningerne blev indfriet. Arrangørerne havde sørget for havgus, 14° varme, varieret terræn og 14 km strand. Hvad kan man ønske sig mere?

 

 

 

Rating: 8

Bryrup Marathon

25.05.2017 - 03:50:40

 

Mit marathon nr. 50 blev afviklet omkring Bryrup og naturstien. Løbet kunne byde på sol, blæst, fantastisk natur og kuperet terræn. Og så kom jeg på podiet for min tredjeplads, marginalt 40 minutter efter vinderen..

Når det så er sagt, så trænger løbet til en gevaldig ansigtsløftning: besværlig tilmelding med netbank eller bankoverførsel; få depoter på ruten som udelukkende bestod af vand og agurk!!

 

Rating: 5

Kalø Trail

03.06.2017 - 04:04:22

 

Tredje gang at Kalø Slotsruin skulle udfordres, og i modsætning til de to andre gange, kom jeg helskindet igennem uden alt for mange mén. Hvor er det bare skønt når familien er med som opbakning og heppekor, og jeg fik tilmed fornøjelsen at få Jakob med over mållinjen.

 

 

 

 

Rating: 9

Aabenraa Bjerg Marathon

17.06.2017 - 03:47:07

 

Bjergmarathon for 4. gang, og det er stadig Danmarks bedste marathonløb. Bom!

 

Smugkroens heppekor med igen igen, og er stadig Danmarks bedste heppekor. Bom!

 

 

 

Rating: 10

SUMP Marathon

05.08.2017 - 04:41:33

 

De lokale All Runners havde været så venlige at arrangere et løb i anledning af min fødselsdag (tror jeg nok..), og det er jo en god måde at fejre dagen. Super hyggeligt løb hvor Claus Sørensen slog følge med mig, og hvor vi undervejs i Ølsted skov kom forbi top-dollar depoter med bl.a. små skarpe a la Valhalla og snoller en masse.

 

 

 

Rating: 8

Ringkøbing Fjord Rundt

26.08.2017 - 03:55:35

 

Fjordløbet er jo egentlig et 100 km løb, men for os svæklinge var der også mulighed for at løbe marathon distancen. En fin og halvkuperet rute gjorde at stængerne var lidt ømme til sidst. Meen man føler sig lidt som det tynde øl i selskab med ultraløberne...

 

 

 

 

Rating: 6

Berlin Marathon

24.09.2017 - 03:50:29

 

Flot, forrygende og folkeligt. Anden gang jeg skulle til Berlin og løbe efter min debut tilbage i 2008. Berlin styrer for vildt, og det giver ekstra kræfter og hårene rejser sig på armene, når jeg løber gennem menneskemængden og danske tilskuere råber mit navn og hepper mig frem - fantastisk!

 

 

 

 

Rating: 9

Vejen Trollrun

04.11.2017 - 03:55:02

 

Fint cannonball arrangement, og en rigtig god rute med blanding af asfalt,skovsti, singletracks og grussti. Fin stemning og gode depoter.

 

 

 

 

 

Rating: 7

Torsted Smugkro

- Stedet hvor man hygger

Kontakt os gerne...

blog@torstedsmugkro.dk